Formål
1-2-Træner kurset gør det nemt og hurtigt at komme i gang med trænergerningen – hvad enten den nye træner er 12, 34 eller 54 år. Kurset er for alle, der har lyst til at prøve at træne andre, hjælpe til ved f.eks. curlingens dag, begynder forløbet curling kick-off eller andre arrangementer der bliver lavet i klubben.
At stå som ny træner kan være en stor udfordring – specielt hvis man som ny træner ikke har et billede af, hvad der skal til for at gennemføre en god træning. 1-2-træner-kurset er skræddersyet til at håndtere lige netop den situation. Evnen til at planlægge og udføre en god træning, handler ofte om at have nogle konkrete værktøjer til at få det til at ske – og at få en idé om hvad træningen skal føre til.
Format
1-2-Træner er bygget op om to moduler á hver 4 timers varighed- en praktisk del og en teoretisk del. Udover at deltagerne gerne skulle få en masse redskaber og inspiration med hjem fra kurset, så sørger DCuF også for at alle deltagere får et kursushæfte for hvert modul, så de kan gå hjem og læse mere, og anvende det i praksis i undervisningen. Hvis du kunne tænke dig at undervise på træneruddannelsen eller gerne vil deltage, så er du velkommen til at kontakte Mia, som er udviklingskonsulent i DCuF. DCuF skriver ud, når der er nye datoer for kurset.
Økonomi/ressourcer
Det koster 200 pr. person at deltage i kurset, dette inkluderer kursus-materiale og 8 timers undervisning.