Denne weekend starter Verdensmesterskaberne i Curling 2017 for damer. Det finder sted i den kinesiske hovedstad Beijing, nærmere bestemt i arenaen “Capital Gymnasium”. Det er en hal der blev renoveret op til Sommer-OL 2008 til Volleyball-kampene og der er plads til 17 000 tilskuere.
De danske damer fik til sidste sæson VM en 8.-plads, hvilket gav 5 point til OL-kvalifikationen, hvor de 7 hold med flest point kvalificerer sig direkte. Værterne fra Sydkorea er forhåndskvalificeret. Dette års VM giver lige så mange point som sidste år, og Danmark skal helst have mindst lige så mange point som sidst. Præcis hvilken plads der er nok til at sikre VM-kvalifikationen er et større puslespil.
Herunder ses placeringen fra VM i 2016 og de tilsvarende point. Japan og Finland fik point sidste år, men kan ikke få flere point da de ikke er kvalificerede i år. Kina og Tjekkiet er derimod med i år, men fik ingen point sidste år, og skal derfor have en meget høj placering for at undgå OL-kvalifikationsturneringen.
Placering 2016 | Point 2016 | |
Schweiz | 1 | 14 |
Japan | 2 | 12 |
Rusland | 3 | 10 |
Canada | 4 | 9 |
Skotland | 5 | 8 |
USA | 6 | 7 |
Sydkorea | 7 | 6 |
Danmark | 8 | 5 |
Sverige | 9 | 4 |
Tyskland | 10 | 3 |
Finland | 11 | 2 |
Italien | 12 | 1 |
Kina | Deltog ikke | 0 |
Tjekkiet | Deltog ikke | 0 |
Skulle Danmark komme i slutspillet, og dermed top 4, tør vi godt sige at OL-pladsen er sikret. En lavere placering kan også sagtens være nok, men det kommer an på hvordan de andre hold placerer sig. Vi skal nok opdatere jer på situationen når vi nærmer os en afslutning af gruppespillet.
De hold der har deltaget ved VM siden sidste OL, men ikke sikrede sig nok point til at slutte i top 7 i OL-kvalifikationen er dog ikke helt ude. Til december afholdes en OL-kvalifikationsturneringen i Tjekkiet, hvor 2 hold yderligere kvalificerer sig til Pyeongchang. Udover holdene vist i tabellen har Norge og Letland også en plads til denne turnering.
Det danske hold består af skipper Lene Nielsen, samt Madeleine Dupont, Stephanie Risdal, Charlotte Clemmensen og Denise Dupont. De spiller i Hvidovre Curling Club og blev for nyligt danske mestre. Holdet har sportschef i DCuF Ulrik Schmidt med som coach.
Mere info om VM kan findes på den officielle hjemmesiden
Oversigten over viste kampe på Eurosport og WCF’s Youtube-kanal kan ses her