Dansk Curling Forbund afholdt i august ekstraordinær generalforsamling, hvor to punkter var på dagsordnen. Dels skulle der vedtages et regelsær, der definerer inhabilitet i forbundet, ligesom der var lagt op til debat om, hvordan de hold, der skal repræsentere Danmark i officielle landsholdsturneringer, skal udtages.
Forslaget om at definere inhabilitet i forbundet blev fremsat i fællesskab af Spillerforeningen Curling Danmark – som er spillernes egen forening – og forbundets bestyrelse, og udsprang af en debat på forbundets ordinære generalforsamling tidligere på året.
– Man kan mene, at det burde være klart, hvornår en person er inhabil, men en ting er teori, noget andet er praksis. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi nu har fået sat nogle rammer, der definerer inhabilitet. Det er good governance og endnu et vigtigt skridt, udtaler forbundsformand Henrik Christoffersen.
Han henviser til, at han bl.a. er ved at se på en ”whistleblower”-ordning, som f.eks. kan bruges ved sager om inhabilitet, regelbrud og krænkelser af forskellig karakter. Forslaget blev vedtaget og vil blive offentliggjort på forbundets hjemmeside snarest.
Forslaget vedr. fremtidig udtagelse af landshold lagde op til at ændre på noget meget fundamentalt, når det kommer til elitecurling. Den ekstraordinære generalforsamling var da heller ikke mange minutter gammel, før debatten slog sig løs.
– Det er noget meget fundamentalt, vi er inde og pille i her, og derfor er det kun naturligt, at der er nogle, der sidder med bekymringer, fortæller forbundsformand Henrik Christoffersen og bemærker, at der efter afstemningen ikke var nogen, der stemte imod en ændring.
– Det er rigtig positivt, at der trods alt er en fælles opbakning til ændringen. Vi er ikke alle enige om form og indhold, og nogle så gerne, at en arbejdsgruppe skulle have arbejdet videre med forslaget, inden det blev sat til afstemning, fortsætter han.
Han bemærker, at der nu ligger en opgave for landstrænerne og Eliteudvalget i at sikre en så smidig, åben og velovervejet overgang fra de tidligere kvalifikationsturneringer til udtagelser. Det er der stadig tid til at få på plads, da forslaget først gælder for de internationale turneringer, der ligger i sæsonen 2022/2023 og altså i den kommende OL-periode.
Henrik Christoffersen håber samtidig, at ændringen kan gøre det mere attraktivt at være en del af forbundets elitecenter.
– Du kan i fremtiden komme til at repræsentere Danmark, hvis du er blandt de bedste, og det, håber jeg, kan få flere til at melde sig ind i Elitecenteret. Med de nuværende regler kan du være den dygtigste spiller, men hvis du ikke har dit eget hold eller ikke lykkes med at få afsat en spiller fra et etableret hold, så kommer du aldrig til at repræsentere Danmark, for du skal med de nuværende regler kunne vinde en kvalifikationsturnering. Og hvad er så incitamentet for at være en del af elitecenteret?
Team Danmark hjalp på vej
Da Team Danmark opsagde samarbejdet med Dansk Curling Forbund i 2018, pegede de på en række områder, som ikke var optimale ift. en eliteorganisation. Det handlede bl.a. om etablering af et elitecenter, ansættelse af trænere og frigørelse af disse fra den politiske organisation samt økonomiske prioriteringer. Og så en ændring af måden spillere udtages. Med afskaffelsen af kvalifikationsturneringer har forbundet dermed nu ændret fundamentalt på den måde, der arbejdes med elitecurling.
– Team Danmark er en professionel organisation som er vant til at arbejde med elite-forbund. Og så ville det da være helt fjollet ikke at lytte til dem, når de kommer med anbefalinger, afslutter Henrik Christoffersen.
Det endelige referat fra den ekstraordinære generalforsamling ligger i skrivende stund til godkendelse, inden det offentliggøres på forbundets hjemmeside.
