Søndag bød på sejr og nederlag

Søndag bød på sejr og nederlag

Den danske Mixed Double med Jasmin Lander og Henrik Holtermann fik en sejr og et nederlag ud af førstedagen ved OL-kvalifikationen i hollandske Leeuwarden.

Åbningskampen mod Tyrkiet bød på en tidlig dansk 4-0-føring, men tyrkerne fik skabt spænding i kampen og kom i front med to inden sidste ende. Her lykkedes det dog Lander/Holtermann at score tre point og dermed tage en 8-7-sejr.

I søndagens anden kamp stod Danmark over for Tyskland, der havde åbnet med et klart nederlag mod Ungarn. Tyskerne lagde bedst fra land, men efter fem ender var det helt lige, og det var det stadig inden ottende og sidste ende. 7-7 og tysk sidste sten i ottende ende var dog ikke nok til, at Lander/Holtermann kunne tage det sidste skridt. Tyskerne sikrede en enkelt og dermed en 8-7 sejr.

Mandag kl. 14:30 er Lander/Holtermann igen på isen. Denne gang er Rusland modstander – i en kamp, der kan følges live via dette link https://the.recast.app/video/8NxDl?referrer=5DZg1.

The Curling Channel er en betalings-streamingtjeneste, men en del af indtægterne sendes videre til de nationale forbund, så ved at bruge det nøjagtige link herover, sørger du for at en del af omsætningen sendes videre til Dansk Curling Forbund.

Stillingen i Danmarks pulje efter første dag:

  1. Rusland – 2k, 2s
  2. Australien – 1k, 1s
  3. Danmark – 2k, 1s
  4. Tyskland – 2k, 1s
  5. Ungarn – 2k, 1s
  6. Spanien – 1k, 0s
  7. Tyrkiet – 2k, 0s

Nr. 2 og 3 i hver af de to puljer spiller semifinale om en finaleplads mod de to gruppevindere. Vinderne af finalerne er klar til OL.

Share