Som følge af den nuværende situation i Ukraine, har World Curling Federation besluttet at flytte Curling EM 2022 fra Rusland. Dansk Curling Forbund bakker 100% op om WFC’s beslutning. Formand Henrik Christoffersen siger:
– Det der foregår i Ukraine lige nu er dybt foruroligende, og derfor bakker vi naturligvis fuldstændigt op om de sanktioner der rammer Rusland, herunder også flytningen af europamesterskabet.
World Curling Federation har gjort det helt korrekte ved at flytte EM. At forestille sig, at man skulle samle hele curling-Europa i Perm kun lidt mere end et halvt år efter Ruslands aggressioner er helt udelukket. Og selv, hvis EM ikke blev flyttet, så har jeg svært ved at se, at vi ville deltage – for hvem skulle kunne garantere for vores spilleres sikkerhed?
Du kan læse udmeldingen på WCF’s hjemmeside.