14.-20. august tager 4 juniorspillere, landstræner Ulrik Schmidt og tre assistenttrænere til World Curling Youth Camp i Lillehammer i Norge.
Ungdomscampen er arrangeret af World Curling Federation, IOC og Norges Olympiatoppen og formålet at gøre de unge spillere klar til at deltage i Junior Olympic Games i Januar 2024.
WCF har inviteret forbund til at deltage fra lande, der havde færre end 50 atleter med til sidste Vinter OL.
Otte lande blev endelig udvalgt af WCF til at deltage i ungdomscampen, og spillerne kommer derfor både fra lande, hvor curlingspillet har et bredt grundlag: Australien, Belgien, Danmark, Letland, Litauen, Tyrkiet og fra to nye lande, Mongoliet og Kenya. Hvis curlingspillet skal udbredes, er det vigtigt, at spillet bliver udvidet til flere lande.
Dansk Curling Forbund rundsendte invitationen til ungdomscampen, og ud fra de indkomne ansøgninger har den sportslige ledelse udvalgt fire juniorspillere – 2 piger og 2 drenge – til at deltage i Lillehammer.
Landstræner Ulrik Schmidt har ikke været en del af udvælgelsesudvalget.
Udgangspunktet for udvælgelsen af de deltagende juniorspillerne har været, at de gerne vil spille på eliteniveau og er en del af Elitecentret.
Udover de fire juniorspillere, er også inviteret deres træner samt assistenttrænere. DCF fik mulighed for at sende både landstræner Ulrik Schmidt samt tre assistenttrænere afsted. For trænere er campen en mulighed for at få sparring fra erfarne internationale trænere.
Du kan læse mere om campen på World Curling Federations hjemmeside.
Foto: Norges Curlingforbund.