Tre danske juniorspillere var Youth Leaders ved WCF Ungdomscamp i Lillehammer

Tre danske juniorspillere var Youth Leaders ved WCF Ungdomscamp i Lillehammer

Gabriella Qvist, Oliver Fjeldsted Rasmussen og Kasper Jurlander Bøge var udvalgt til at deltage som assistenttrænere / Youth Leaders på WCF Youth Curling Camp, der blev afholdt d. 14-20. august i Lillehammer, Norge. Her var juniorspillere og deres trænere samlet fra 8 lande udvalgt af World Curling Federation. Campen gav desuden en mulighed for, at assistenttrænere kunne deltage og uddanne sig til at træne andre spillere ved at tage kurset Technical coach level 1.

Gabriella, Kasper og Oliver fortæller:

– Vi har været Youth Leaders til WCF Lillehammer Youth Curling Camp sammen med Njål Kongssund fra Lillehammer. Det har været utroligt lærerigt både at få chancen for at lære ud om sin viden til andre curlingspillere, men også at være med til de foredrag og fysiske aktiviteter, som Lillehammer Olympic Legacy Sports Centre havde arrangeret i løbet af ugen for atleterne.

– Vi har fået utroligt meget ud af campen. Det er en kæmpe oplevelse at være med som Youth Leader, da vi nu har et certifikat i “Technical coach level 1” som de første nogensinde sammen med de coaches, som også var en del af campen.

– Derudover giver det et utroligt fællesskab sammen med atleterne og vores kollegaer, som vi også holder meget af. 

– Vi håber, at det kan inspirere andre nye spillere at se, at der findes de her camps.

Share