– Politikerne på Christiansborg må finde tegnehæftet frem og finde de penge som kommunerne mangler i år på grund af stigende inflation og energipriser. Der er ingen vej uden om.
Indlæg af Birgitte Dyrekilde, Umbra Communications and Intelligence
Konsulent for Danmarks Ishockey Union, Dansk Skøjte Union og Dansk Curling Forbund underDanmarks Idrætsforbund
Det danske folketing har brugt 80 mia. kr. under de første to år af corona-pandemien uden at blinke. Yderligere 19 mia. kr. på mink, og mere end tre mia. kr. på Ukraine. Dertil andre
milliardbeløb på ældre- og varmecheck.
Alt imens står kommunerne, hvor alle danskerne bor, og mangler 1,4 mia. kr. for at kunne betale de samme regninger som sidste år. Og 600 mio. kr. året efter. På grund af højere priser, navnlig på energi. Politikerne har – på trods – indgået stramme budgetforlig i alle landets 98 kommuner, men prisstigningerne betyder, at de økonomiske aftaler allerede nu er under pres.
Borgerne i kommunerne skal betale for energikrisen. Prisen taler landspolitikerne ikke om. Slet ikke. For den kan blive høj. Tårnhøj. Det er en af grundpillerne i det danske samfund – foreningslivet – kommunerne modvilligt risikerer at skulle ofre.
Lukning af sportshaller, svømmehaller og skøjtehaller overvejes i skrivende stund i stribevis af kommuner.
Lukning, simpelthen. For der er ikke en krone at hente til kommunernes ekstra energiudgifter i Finansministeriet. Nul, niks, ingenting. Kommunerne skal gå foran den store befolkning med fanen højt og spare på energien. Derfor har kommunerne sænket temperaturen på kontorer og skoler, og Egedal Kommune har endog lukket rådhuset om fredagen, så de ansatte kan arbejde hjemmefra.
Reelt er det hundrede tusinder af børn og unge landet over, der om et øjeblik ender med den virkelige regning. Og måske den største. Her hjælper en ekstra trøje ikke. Det er forenings- og idrætslivet, der er på spil. Det er deres skøjte-, svømme- eller curlingklub, der risikerer at lukke og slukke i spareiverens tegn. Det er deres venner og omgangskreds, der kan forsvinde fra den ene dag til den anden.
Skal kommunerne virkelig, som under coronaen, igen bruge hammeren over for sine borgere – navnlig børn og unge – ved at lukke forenings- og idrætslivet? Alene fordi energipriserne i de kommende år bliver markant højere end før? Børn og unge, som i forvejen kæmper med øget mistrivsel efter to års coronanedlukning?
Kommunerne forsøger i skrivende stund at finde besparelser alle steder. Blandt andet på de kommunale anlæg, fordi energiprisen er den store joker i kommunernes budgetter. Men uanset, hvor meget der spares og optimeres på energien, løser det ikke problemet, lyder det fra organisationen for Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark (IFFD). Her frygter formand Henrik Hvidesten, at ”situationen kan udvikle sig til midlertidige nedlukninger af idrætsfaciliteter.”
Idrætsanlæg, inklusive curlinghaller, svømmehaller og skøjtehaller, er på listen over ting, der måske kan lukkes, hvis energipriserne er høje. For ja, selvfølgelig bruger idrætsanlæggene energi. Men det er faktisk helt i orden. Det burde slet ikke være et problem.
Kan det virkelig passe, at Danmark ikke har råd til at drive sine sportshaller, svømme-, skøjte- og curlinghaller og værne om foreningslivet, fordi energipriserne i en begrænset periode ligger markant højere end sædvanligt? Er det som borger ikke helt rimeligt at forvente, at de folkevalgte politikere løser det problem? At regeringen håndterer inflationen og de usædvanligt høje energiregninger i kommunerne, indtil situationen normaliserer sig? Så børn og unge over hele landet fortsat kan have en tryg dagligdag uden angst for, at skøjte- og curlingvennerne igen – ligesom under coronaen – forsvinder. Og denne gang måske permanent.
Hvilke politikere griber først bolden og dribler i mål?
