Klubsamarbejder med skoler giver flere børn og unge mulighed for at prøve curling som idræt, og curlingklubberne har rigtig gode erfaringer med træningsforløb for skoleklasser fra 5. klasse og opefter i skolens idrætstimer.
Nu bliver der også muligheder for at prøve at spiller curling for elever på skoler i Vojens og Haderslev. Curling Club Odin har taget initiativ til at udvikle samarbejder med de lokale skoler om skolecurling i Vojens Skøjtehal, hvor klubben træner.
Haderslev Kommune har givet støtte til initiativet, som klubben udvikler i samarbejde med curlingtræner og konsulent Thorbjørn Jackholm.
Børnene lærer om teknikker og regler og træningen slutter af med at spille en lille curlingkamp. Klubbens træner instruerer i reglerne og læreren hjælper med indøvningen.
Læs mere om skolecurlingsamarbejdet i Haderslev og Vojens.
Vil du også udvikle et samarbejde mellem skole og curlingklub, så læs mere om skolecurling.