Programmet er klar til den sidste spilledag i årets hyggeligste turnering vest for Storebælt.
Jysk-Fynsk Mesterskab er turneringen, der samler både nye og rutinerede spillere. Her mødes man over i alt fem spillerunder henover sæsonen for at spille kampe, konkurrere og samtidig nyde det sociale samvær på og uden for banen.
Turneringen foregår ved at alle hold spiller 3 kampe på hver af de første 4 spilledage og 2-3 kampe på den afsluttende spilledag.
Forsvarende mestre er Aarhus Allstars – i år med Sebastian Westenfelder · Anton Schüsler · Alex Østergaard · Christian Repmann · Thorbjørn Jackholm, Aarhus Curling Klub (topbilledet). Og humøret var højt på den seneste spilledag i Frederikshavn Curling Club, selvom det var Team Frederikshavn der tog dagssejren.
Se alle tidligere mestre på Jysk-Fynsk Mesterskabs wall of fame.
I løbet af året er der blevet spillet:
- 24. september 2022 i Curling Club Odin, Vojens
- 3. december 2022 i Odense Curling Club
- 21. januar 2023 i Aarhus Curling Klub
- 18. februar 2023 i Frederikshavn Curling Club
Spilleprogram lørdag d. 18. marts 2023
Her kan du se spilleprogrammet for den femte og sidste spilledag, der afholdes i Esbjerg Curling Klub lørdag d. 18. marts 2023.
Kom forbi i Esbjerg Curling Klub og se den hyggelige finale i Jysk-Fynsk Mesterskab.