Danmarks Idrætsforbund (DIF) har netop offentliggjort sine medlemstal for 2022. Af opgørelsen fremgår det, at Dansk Curling Forbund medlemmer nu er oppe på 692 medlemmer. Det er en fremgang på 23 medlemmer i forhold til 2021, og en stigning på 3,4%.
Vi er super glade og glæder os til at arbejde videre med at udbrede kendskabet til vores fantastiske sport! Tak til medlemsklubberne og de frivillige, som er med til at skabe gode rammer for vores medlemmer.
Men i virkeligheden er vi flere medlemmer i curlingklubberne, for DIFs medlemsopgørelsen tæller ikke kørestols-curlingspillere med til fordel for vores kollegaforening Parasport Danmark, hvor spillerne bliver talt med som medlemmer.
Desuden er medlemmer i Rungsted Curling Club heller ikke talt med i DIFs medlemsopgørelse, da de er under ti medlemmer.
Om fremgangen i medlemstallene siger bestyrelsesformand i Dansk Curling Forbund Henrik Christoffersen:
– Det er fantastisk at se, hvordan det er lykkes de klubber, der har haft særligt fokus på rekruttering og fastholdelse at øge sin medlemsvækst ganske meget. Der er virkelig blevet arbejdet med, hvordan virker vi som klub, når der kommer nye spillere, og er vi gode nok til at tage imod? Det håber jeg vil inspirere flere klubber.
– Vi har et godt samarbejde med Parasport Danmark, men vi undrer os stadig over, at kørestols curlingspillere ikke tælles med i Dansk Curling Forbunds medlemsoptælling, på trods af at deres træning og hverdag er i vores klubber.
– Tæller man kørestols curlere og medlemmer i Rungsted med, er Dansk Curling Forbunds medlemstal oppe på 702 medlemmer og altså en reel medlemsvækst på 4,9 %. Det er den tredjestørste vækst procentuelt hos specialforbund.
For yderligere kommentarer, kontakt: Bestyrelsesformand Henrik Christoffersen på henrik@curling.dk
Foto: Odense Curling Club.