Er du interesseret i at være træner? Eller vil du bare have ny inspiration i din trænerrolle, så er det måske lige noget for dig at være med som leder på Lillehammer Youth Camp, for her får du både skærpet dine trænerkompetencer, møder nye venner og gennemfører en World Curling Academy Level 1 certificering.
Ungdomscampen er for otte hold fra hele verden, og formålet er at give dem værdifuld viden og nye spillekompetencer, som de kan tage med hjem.
Der er plads til i alt fem ledere, så du skal ansøge om at komme med. Men er du blevet nysgerrig, så læs mere om campen på World Curling Federations hjemmeside.
Hvor er campen?
Campen foregår i Lillehammer i Norge fra d. 19. august – 25. august 2023.
Hvordan ansøger du?
Send dit CV plus tre referencer til World Curling Federation Competitions and Development Officer Karri Willms: karri.willms@worldcurling.org senest den 31. maj 2023.
Forudsætninger:
Du skal være mellem 18-22 år.
Du skal gennemføre World Curling Academy online Technical Coach Level 1 kursus inden lejren begynder.
Du skal have gode engelsk kundskaber (både i tale og på skrift), god formidler, organisator og teamplayer.
I 2022 var tre danske juniorer med som ledere på Lillehammer Youth Camp. Her kan du læse om deres oplevelser, og hvad de tog med sig hjem: Tre danske juniorspillere var Youth Leaders ved WCF Ungdomscamp i Lillehammer