Tilmelding er åben til Juniorcamp

Tilmelding er åben til Juniorcamp

DCuF inviterer alle juniorer til juniorcamp d. 23.-24. september 2023 i Gentofte Curling Club.

Juniorcampen er børn og unge på alle niveauer. Du kan være med – om du har spillet i mange år eller lige er begyndt at gå til curling. Du får to fantastiske dage med masser af spil, sjov, nye venner og nye skills.

På juniorcampen gælder det om at have det sjovt og lære nyt. Du møder andre børn og unge fra curlingklubberne rundt om i landet. Sammen kommer I igennem et træningsforløb med fokus på både curlingteknik og holdspil. Men det gælder lige så meget om at have det sjovt sammen.

Weekenden er delt op i tekniktræning, kampe, sociale aktiviteter og måske endda lidt curlingkampe på TV.

Programmet for weekenden i Gentofte er som følger:

Lørdag 23. september:

11:00-18:00 Introduktion, træning, teknik, kampe

13:00-13:30 Frokost

18:00 Fælles aftensmad og sjove lege

20:00 Slut på første dag

Søndag 24. september:

9:00-14:45 Træning, teknik, kampe

12:00-12:30 Frokost

14:45-15:00 Afslutning

Tilmelding

Det koster 200,- for at deltage, og det inkluderer frokost begge dage samt aftensmad lørdag.

Tilmelding foregår online på https://forms.gle/QrnYk4467dafLCSM9

Tilmeldingsfrist er d. 13. september 2023.

Kontaktperson og ansvarlig for weekenden er Søren Tidmand, tidmand@curling.dk, 4035 3095

Vi glæder os meget til at se så mange som muligt til sæsonens første træningssamling.

Juniorcamps 2023-2024

Campen i september er den første af de to juniorcamps, som Dansk Curling Forbund arrangerer i sæsonen 2023-2024.


Share