Har du fulgt med i curling på tv og tænkt at ‘det ku’ godt nok være spændende at prøve det der spil med sten og kost’?
Så har du muligheden for at lære spillet fra grunden og få en god start på isen rundt om i landets curlingklubber.
Her i januar kan du være med på et super godt introforløb på Gentofte Curling Clubs seks ugers kursus (6 onsdage) med start d. 24. januar kl 19:30.
I løbet af de seks planlagte onsdage får du en grundig introduktion til spillet fra udstyret, curling-isen og den 42 meter lange bane, teknik og taktik.
Du lærer:
det gode “slide” ud af hacket i fuld balance,
det gode “release” af stenen med passende fart og rotation, og får:
en grundlæggende forståelse for fejningens betydning, samt
en kort introduktion til spillets taktik og de klassiske udtryk som “guard”, “indlæg”, “take-out”
Information fra klubben:
- 6 onsdage i tidsrummet fra kl 19:30-21:00
- Dato’erne er 24/1, 31/1, 7/2, 21/2, 28/2 samt 6/3
- Pris 400,- pr person – se betalingsoplysninger nedenfor
- Tilmelding kan ske ved at skrive en email til gcc@gentoftecurling.dk med oplysninger om navn, telefonnummer, emailadresse og fødselsdato. Ved fælles tilmelding skal alle navne og fødselsdatoer tilføjes.
- Hvis du ønsker at lave en tilmelding som et gavekort, skal du blot notere dette i emailen – og skrive oplysninger på den/dem, der skal deltage.
- Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til gcc@gentoftecurling.dk
Du har også altid mulighed for at prøve curling om torsdagen fra kl. 18:00 til 19:00, hvor der er normal begyndertræning med instruktør.
Introforløbet afvikles i Gentofte Sports Park, som har adressen Ved Stadion 8, Ishal 2, 2820 Gentofte.