Den sportslige ledelse har udtaget mixed doubles parret til VM i Mixed Doubles 2024, der bliver afholdt i Sverige i Österssund d. 20.-27. april 2024. Det er Jasmin Lander og Henrik Holtermann, der skal repræsentere Danmark.
Sidste år sikrede parret ved VM i Mixed Doubles 2023 med en samlet 9. plads, at Danmark forblev i A-gruppen. Det var tre pladser længere fremme end forrige år. Et utrolig flot resultat.
I efteråret fik Jasmin Lander og Henrik Holtermann en tredjeplads ved Gøteborg Mixed Doubles.
Tillykke til Jasmin og Henrik med udtagelsen. Vi glæder os til at heppe på jer i Sverige!