Vær med i 2. runde af Kick-off Cuppen, 10. marts

Vær med i 2. runde af Kick-off Cuppen, 10. marts

Det er tid til 2. runde af begynderturneringen Kick-off Cuppen, som er for nye curlingspillere, der har spillet i max to år, og juniorspillere. Denne gang samles spillerne i Esbjerg Curling Klub d. 10. marts. Og du kan også være med.

Kick-off Cuppen er en social begynderturnering, hvor fokus er på, at deltagerne kan lære curlingsporten bredt at kende, noget mere taktik og ikke mindst lære spillere at kende i andre curlingklubber. For at deltage i turneringen skal du være medlem af en curlingklub under Dansk Curling Forbund.

I første runde af Kick-off Cuppen vandt holdet Team Last Minute Chargers med fire medlemmer fra Gentofte Curling Club.

Tilmelding
Her kan du finde yderligere information om Kick-off Cuppen og link til tilmelding:
https://www.curling.dk/kick-off-cuppen/

Mangler du eller I flere spillere for at kunne danne et hold, kan vi hjælpe. Skriv til Kick-off Cuppen på: Thorbjørn@curling.dk eller mia@curling.dk. Så kan vi hjælpe jer med at danne et hold.

Læs om første runde af Kick-off Cuppen i Curling Club Odin hvor fire hold fra Aarhus Curling Klub, Aalborg Curling Klub og Gentofte Curling Club deltog.

Share