To danske mixed doubles juniorhold er rejst til Stockholm for at deltage i Nordic Junior Curling Tour Mixed Doubles Championships 2024, der finder sted d. 10.-14. april 2024 i Sundbyberg Curlingklubb. Mesterskabet kaldes også for det uofficielle Junior MD VM, da den har deltagelse af hold fra hele verden. Den er initieret af Nordic Curling Tour og er planlagt til at gå på tur mellem Sverige, Norge og Danmark.
De to junior mixed doubles hold, som er udtaget til mesterskabsturneringen er er søskendeparret Katrine Schmidt og Jacob Schmidt, der vandt sølv ved YOG Ungdoms OL 2024 i januar (GCC/HCC). Det andet hold er Karolina Jensen og Alexander Qvist (TCC/GSCC/HCC). Med som coach har de Giacomo Colli, der har været skipper på det italienske junior landshold. Man måtte hele vejen til Italien for at finde en coach, da der ikke var nogen herhjemme, som kunne tage med holdene.
I alt deltager 16 hold fra ni lande: Canada, Danmark, Norge, Polen, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland og Ukraine. Som en del af programmet er også et socialt program, så de unge lærer hinanden at kende og knytter fællesskaber i curlingsporten på tværs af lande. Onsdag formiddag er afsat til træning, inden selve turneringen går i gang og spilles frem til søndag.
Karolina Jensen og Alexander Qvist
Katrine og Jacob Schmidt
Her kan du følge med i programmet og resultater.
Streaming
Du kan følge med i kampene her på Svensk Curlings Youtube side.
Turneringen er støttet af World Curlings Development Assistance Programme.