Curling er kommet med i DIF’s Idræt i Skolen katalog, som kan fungere som inspiration til undervisningen i skolernes idrætstimer. Det indeholder koncepter, tilbud og kurser fra 29 idrætter.
Curlingklubberne kan bruge beskrivelsen som en indgang til en dialog med skolerne og etablere et samarbejde om korte kurser eller længere forløb med curling. Et samarbejde med skolerne i nærområdet kan måske spire en interesse og gøre, at nogle af børnene får lyst til at melde sig til juniortræning i klubben og klubben får en stærkere sammenhængskraft med lokalmiljøet.
I kataloget finder skolen en introduktion til curling som holdsport, hvor man skal arbejde sammen som hold og kommunikere godt sammen. Fysisk træning og spiløvelser kan kombineres med bevægelseslære.
Har du spørgsmål til skolecurling, så skriv til udviklingskonsulent Mia Barrett på mia@curling.dk.
Læs mere om skolecurling