VM i junior mixed doubles. Chance for juniorspillere

VM i junior mixed doubles. Chance for juniorspillere

Som noget nyt afholdes der til foråret VM i junior mixed doubles. Det sker i Edmonton i Canada den 6.-11. maj 2025.  Alle lande kan deltage med et par, og vi udtager 2 spillere blandt elitecenterets nuværende medlemmer, som har klikket interesse for junior MD i tilmeldingen til elitecenteret i april. 
Fik du ikke klikket interesse for Junior MD af ved tilmeldingen, kan det nås endnu.  Skriv en besked senest den 01.11.24 til Ulrik på us@curling.dk

Der benyttes samme udtagelseskriterier og proces som normalt.  Etablerede par kan også komme på tale (som i senior mixed doubles), men målet er som altid at udtage de 2 spillere, som sammen kan opnå det bedste resultat. Der er en egenbetaling som til andre mesterskaber på 2.500 kr./spiller. 

Mesterskabsturneringen ligger både junior DM i mixed doubles og senior DM i mixed doubles, så her er mulighed for at vise sine evner, ligesom andre resultater bringes spil. Udtagelsen foregår herefter den 17.02.25, så der er tid til at planlægge og forberede sig.

Til orientering findes den store NJCT mixed doubles turnering i Sundbyberg ikke mere, da det jo var det “uofficielle VM” (nu er der et officielt VM). Der kommer dog nok en junior mixed doubles turnering i Sundbyberg, som alle kan tilmelde sig og nok også en i Gentofte i april.

Share