Hvidovre Curling Club inviterer til Hvidovre Cup 2025, der bliver afviklet fra d. 3. januar til 5. januar 2025.
Praktisk information:
Antal hold: max 24 – alle holdsammensætninger er tilladt!
Sidste tilmelding: 15. december 2024 til turneringer@hcc.dk
Tilmeldingsgebyr: DKK 2.000, der skal betales inden første kamp.
Tilmeldingsgebyret dækker turneringsdeltagelse for op til 5 personer pr hold inkl. smørrebrød fredag aften, buffet lørdag aften samt morgenbuffet lørdag og søndag. Prisen pr person herudover er kr. 100 for smørrebrød, og kr. 200 for buffet.
Spillesystem: Alle hold spiller 4 kampe i den indledende runde, herefter afhænger det endelige spillesystem af antal tilmeldte hold (men sandsynligvis opdeles holdene i flere turneringer).
Alle kampe frem til finalerunden vil være på tid, 90 min + 1 ende.
Første kamp vil være fredag middag/eftermiddag (afhængig af antal tilmeldte hold)! Mail herom sendes hurtigst muligt efter sidste tilmeldingsfrist. Endeligt program ligger klar ved turneringsstart.
Præmier: Ved opdeling i flere turneringer, vil der være præmier til de 4 bedste hold i hver turnering. Den totale præmiesum er 20.000 DKK (ved minimum 16 hold)
Turneringsledelse: Gert Larsen og Martin Høgh