Har du lyst til at prøve, om curling er noget for dig? Du bliver undervist af erfarne curlingspillere, der har stået på isen i mange år. Kom i gang ved at deltage i et introforløb eller Curling Kick-off forløb og gå ugentligt til træning. Curlingklubberne har al udstyret, du får brug for. Du skal bare møde op i tøj, du kan bevæge dig i.
På et introforløb lærer du at spille curling og bliver tryg på isen. Over fem planlagte onsdage får du en grundig introduktion til spillet. Der vil være fokus på:
- Udstyr, curling-isen og den 42 meter lange bane
- Lær at få det gode “slide” ud af hacket i balance
- Det gode “release” af stenen med passende fart og rette rotation
- En grundlæggende forståelse for fejningens betydning
- En kort introduktion til spillets taktik og de gængse udtryk som “guard”, “indlæg”, “take-out”
Alt sammen lærer du gennem praktiske og tekniske øvelser og små konkurrencer på isen. Så du kommer igennem ord et varieret træningsprogram, hvor det mest af alt gælder om at have det sjovt og få curling ind i kroppen.
Introforløb i curlingklubberne
Begynd at spil curling i Esbjerg Curling Club. Vi træner hver onsdag kl. 18:30-21:30
Skriv til formanden for Esbjerg Curling Club på formand@eck.dk
Introforløb i Gentofte Curling Club (5 onsdage) med start d. 15. januar kl 19:30.
- 5 onsdage i tidsrummet fra kl 19:30-21:00
- Dato’erne er 15/1, 22/1, 29/1, 5/2 samt 12/2
- Pris 400,- pr person – se betalingsoplysninger nedenfor
- Tilmelding kan n email til gcc@gentoftecurling.dk med oplysninger om navn, telefonnummer, emailadresse og fødselsdato. Ved fælles tilmelding skal alle navne og fødselsdatoer tilføjes.
- Hvis du ønsker at lave en tilmelding som et gavekort, skal du blot notere dette i emailen – og skrive oplysninger på den/dem, der skal deltage.
- Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til gcc@gentoftecurling.dk
I GCC kan du også altid prøve curling om torsdagen fra kl. 18:00 til 19:00, hvor der er begyndertræning med instruktør.
Introforløbet afvikles i Gentofte Sports Park, som har adressen Ved Stadion 8, Ishal 2, 2820 Gentofte.
Tilmeldingen til Introforløbet er kun gældende hvis der er betalt. Refusion ikke mulig efter opstart.