Første søndag i april bød på finalestævner i både Jysk-Fynsk Mesterskab og SjællandsCuppen.
Det Jysk-Fynske mesterskab fordeler sig på 5 weekender fordelt over hele sæsonen, og de i alt 12 deltagende hold nåede således at spille i både Vojens, Odense, Aarhus og Frederikshavn, før den afsluttende runde i år blev afviklet i Esbjerg. Her lykkedes det for Team Best of Odense fra Odense CC at vinde trofæet foran Team Jysk-Fynsk (sølv) og Team Silkeby (bronze), begge fra Silkeborg CC.

I SjællandsCuppen blev finalestævnet afviklet i Tårnby efter grundspil fordelt på to grupper med round-robin. I kampen om guldet trak MG90 fra Tårnby CC det længste strå med en 7-3-sejr over Plan B fra Hvidovre CC. De forsvarende mestre New Wannabes fra Gentofte CC vandt bronzemedaljer.


