Flot femteplads og fornem hæder

Flot femteplads og fornem hæder

Juniordrengene er nu færdige ved dette års junior VM. Resultatet blev en femteplads efter en spændende afslutning i sidste spillerunde.

Stort tillykke til hele holdet og deres trænere! Vi ser frem til at følge jer i fremtiden🥳

Landstræner Lars Vilandt har sat ord på oplevelsen, som holdet har haft:

“Så kom vi igennem junior VM i Italien, der har budt os både op og nedture, når man tager alle omstændighederne i betragtning.

2 dage inden afrejse får vi den værst tænkelige besked, Jonathan Vilandt må ikke rejse med til Italien grundet en hjernerystelse han pådrog sig under træning 3 uger før turneringsstart. Heldigvis kunne Nikki Jensen træde til med kort varsel, og har fået sine første VM kampe på cv’et.

Vi kom flyvende fra start med den nye holdopstilling, og fik 2 sejre i de 2 første kampe, hvilket gav lidt ro med alle de nye roller som de forskellige spillere lige pludselig skulle udfylde.

Herefter rendte vi ind i et par kedelige nederlag, hvor 3 ud af 4 kampe blev tabt på sidste sten. Vi fik afsluttet turneringen med 2 sejre ud af 3 mulige, hvilket i sidste ende rækker til at flot 5 plads, og fortsat deltagelse i A gruppen i næste sæson.

Der skal lyde en stor tak til familie og venner der har taget turen til Italien for at heppe på holdet, det har betydet meget.

Til sidst vil jeg gerne takke holdet for at gå til opgaven med oprejst pande, trods de nye og uvante roller og positioner som har rykket ved hele hold dynamikken.“

🏵️ SPORTSMANSHIP AWARD 🏵️

Jacob Schmidt, der er skipper på det danske landshold, blev ovenikøbet hædret med sportsmanship prisen ved Junior VM 2025 i Cortina, Italien 🇩🇰

Prisen for bedste sportsmanship bestemmes af alle de deltagende spillere ved VM, som hver især får mulighed for at stemme på den spiller, som de mener har udvist størst sportsmanship inden for sporten og ‘the spirit of curling’ 🏆

En kæmpe ære at modtage og en vigtig del af vores sport 😇

Stort tillykke til Jacob!

World Junior Curling Championships 2025
Share