Canada slog Danmark knebent i kvartfinalen i et tæt kamp, der endte 9-8 til det canadiske hold.
Canada førte 2-0 mod Danmark efter første ende, men i anden ende fik Skipper Dupont sat 3 point med uafgjort i huset, så damerne kom foran 3-2.
Ved sjette ende var stillingen 4-4, indtil Canadas skipper Kerri Einarson scorede 2 point og det canadiske hold kom foran 6-4. Det danske damehold udlignede igen i syvende ende til 6-6.
Med en 3 points scoring i ottende ende af Einarsson kom Canada foran 9-6, men Danmark scorede et point i niende ende og stjal et point i ottende ende. Men det var lige præcis ikke nok, og kampen endte med sejr til Canada 9-8.
Alt i alt har det været et VM, hvor damerne har haft masser af spil og det gode sammenhold med i kampene. Målet var at komme i slutspillet, og det indfriede damerne fuldt ud. Holdet hentede i alt syv sejre og fem nederlag.
Efter sejren 11-4 over Norge, der kvalificerede det danske hold til slutspillet, sagde træner for dameholdet Heather Rogers:
– Vi har haft en fantastisk VM-uge og er begejstrede over for andet år i træk at være i kvartfinalerne. Vi er præcis, hvor vi gerne vil være.