Dansk Curling forbund indgår et historisk samarbejde med den svenske virksomhed “Kvast och sten AB” om levering af koste med ægte hønse-hår, samt øve-sten til nybegyndere.
Om aftalen udtaler forbundets formand, Henrik Christoffersen, at samarbejdet er vigtigt for udviklingen af dansk curling. “Den seneste forskning har vist, at de små hår som høns har under fjerene åbenbart har en særdeles effektiv påvirkning af is“.
Produktionen er imidlertid svær og derfor glæder det også formanden, at Kvast och sten ønskede at indgå et samarbejde. “Hønse-hår er svært at fremskaffe og der kræves hår fra 4-5 høner for at lave én kost, så det kan være en bekostelig affære at opdatere alle vores koste til den nye teknologi” fortæller Henrik Christoffersen og tilføjer at samarbejdet giver en væsentlig rabat til forbundet, som dog forpligter sig til at indkøbe og passe 250 høns.
“Hønsene bliver placeret i Idrættens Hus i Brøndby og selvom det er lidt besværligt at passe dem, så står det mål med den rabat vi opnår. Og så er der æg som mødeforplejning og til alle træningssamlinger fremadrettet“, afslutter formanden.
Aftalen træder i kræft pr. dags dato.