Inden det bliver rigtig sommervarmt, kan vi glæde os til at nyde Junior VM 2022, der spilles d. 15.-22. maj 2022 i Jönköping.
Ti hold for både drenge og piger deltager i Junior VM i år. Danmark deltager kun med et junior damehold, som består af: Skipper Karolina Jensen, vice-skipper Natalie Wiksten, Gabriella Qvist og Maja Bidstrup Nyboe, reserve er Signe Schack.
Trænere er Angelina og Camilla Jensen fra Tårnby Curling Club.
Følg med i Junior VM 2022
Round robin runderne spilles fra søndag d. 15. maj til fredag d. 20. maj 2022 og finaler d. 21.-22-maj.
Og det er så dejligt, at du kan se mange af kampene på The Curling Channel på Recast. Hele streamingprogrammet der dækker 16 kampe i alt, hvoraf fem af de danske kampe bliver vist.
Spilleprogram for det danske junior damehold:
Søndag d. 15. maj, kl. 14: Norge – Danmark
Mandag d. 16. maj kl. 9: Korea – Danmark – streames på recast!
Mandag d. 16. maj kl. 19: Sverige – Danmark
Tirsdag d. 17. maj kl. 14: Danmark – Letland – streames på recast!
Onsdag d. 18. maj kl. 9: Japan – Danmark – streames på recast!
Onsdag d. 18. maj kl. 19: Danmark – Canada
Torsdag d. 19. maj kl. 14: Schweiz – Danmark – streames på recast!
Fredag d. 20. maj, kl. 9: Danmark – USA
Fredag d. 20. maj, kl. 19: Danmark – Skotland – streames på recast!
Foto: DCuF.