HUSK TILMELDING! Så er det tid til sæsonens første camp for ALLE juniorer i hele Danmark. Den afvikles i Hvidovre Curling Club i weekenden 1.-2. oktober 2022.
Lørdag er der træning og andre aktiviteter i hallen kl. 10:00-17:00.
Lørdag aften laver vi fællesspisning og sjov.
Søndag er der igen træning og andre aktiviteter i hallen kl. 9:00-16:00.
Campen er for alle
Campen er som nævnt for alle juniorer uanset alder og niveau. Formålet er at skabe en god social base, så alle får mulighed for at lære hinanden at kende.
Vi lægger vægt på at det skal være sjovt at spille curling, få gode venner på tværs af landet og selvfølgelig blive bedre 😉
I de enkelte øvelser på isen vil alle deltagere blive matchet med spillere på eget niveau, så alle kan deltage og have det sjovt.
Pris: Det koster kun 200,- for at deltage i hele weekenden inklusive fællesspisning lørdag aften. Betaling afvikles senere.
Støtte til transport og overnatning: DCuF har ekstraordinært til denne camp fået tilskud fra DAP til transport og overnatning på 600 kr. per deltager. Så kommer du langvejs fra, kan du efter campen indsende kvitteringer for transport og overnatning.
Tilmeld dig her
Hvis I som klub eller du som juniorspiller har lyst til at deltage, gælder det bare om at sætte kryds i kalenderen og udfylde tilmeldingsformularen.
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 25. september inden midnat!
Vi håber, at I alle har lyst til at være med.
For yderligere information er I velkomne til at kontakte Søren Tidmand (tlf. 4035 3095).
På gensyn til en rigtig sjov weekend!