Årets sociale turnering på Sjælland begynder nu, og du kan være med. Sjællands Cup er en turnering for alle curlere fra Sjælland, der ikke er tilmeldt elitetræningscenteret.
Her lærer vi af hinanden
Det er en turnering, der går op i at have det sjovt med curlingsporten og hinanden. Her kan nye og gamle curlingspillere mødes og konkurrere på et helt uformelt niveau. Nye curlere kan få tip fra de mere rutinerede spillere i spillets finurlige facetter, og de gamle kan lære nyt.
Lidt om turneringen
Hold bestående af nye spillere (under 2 års erfaring) må gerne have en coach på banen (under indledende kampe) som kan hjælpe og vejlede. En person kan kun spille på ét hold – undtagen hvis aftalt anderledes med Torben Keller. Det er tilladt at anvende stick. Målet vil være at alle hold i de indledende runder spiller 5-8 kampe. Dog vil det afhænge af antal tilmeldte hold.
Alle kampe spilles ud fra 8 enders kampe efter danske regelsæt – dog kan en kamp ende lige. Alle kampe spilles på lokale træningstider. Grundet der i Hvidovre kun er træningspas på halvanden time, så spilles der kun 6 ender i disse kampe.
Finalerunde
Turneringen afsluttes med en finalerunde med fælles frokost (tidspunkt ikke fastlagt). Information om dette følger. Til finalerunden vil der være et mindre deltagergebyr.
Forbundet sørger for:
- en vandrepokal til mesterholdet
- guld-, sølv- og bronzemedaljer til nr. 1, 2 og 3 efter finalerunden
- arrangementstilskud til dækning af udgifter i forbindelse med finalerunden
Torben Keller er koordinator for Sjællands Cup’en og han tager imod tilmeldinger og opsætter kampskema. Spørgsmål til turneringen bedes derfor rettet direkte til Torben.
Tilmelding
Søndag den 25. september 2022 kl. 21.00
Tilmelding sker ved at sende nedenstående informationer pr. email til tkeller@youmail.dk
Klub: Kontaktperson:
Team Navn: Email:
Skippers Navn: Mobil nummer:
3’ers Navn:
2’ers Navn:
1’ers Navn:
5’ers Navn:
6‘ers Navn:
Holdet ønsker at spille vores hjemme kampe på ugedag _____________ kl: ___________ i klubben ______________________________
Find din lokale curlingklub.