23 unge havde to sjove dage på DCuF juniorcamp

23 unge havde to sjove dage på DCuF juniorcamp

I weekenden 1.-2. oktober holdt DCuF sæsonens første juniorcamp med hele 23 unge spillere. Det blev til to sjove dage i Hvidovre curlinghal med en god blanding af teknik, spil, leg og en masse fejning 😉

Juniorerne var til nogle af aktiviteterne delt op i grupper efter niveau, men det meste af tiden blev der byttet rundt på holdene, så alle fik mulighed for at træne og spille med hinanden. Det gav en masse uvante og meget lærerige situationer, hvor blandt andet yngste spiller på 8 år skippede for de ældste på 19 år.

Dermed levede campen op til ambitionen om at vægte det sociale aspekt højt og således skabe et godt fundament og fællesskab for alle landets juniorer, som i de kommende år vil møde hinanden igen og igen på tværs af både klubber og kompetencer.

Eneste lille minus var, at flertallet af juniorerne vest for Storebælt desværre var forhindret i at deltage. Derfor var der kun en spiller fra henholdsvis Esbjerg og Aalborg med, men forhåbentlig vil den gode stemning fra campen hurtigt sprede sig til alle landets klubber, så vi til den næste camp efter nytår kan byde endnu flere deltagere velkommen. 

Der vil snart komme flere oplysninger om både tidspunkt og sted for den næste juniorcamp. Indtil da siger vi tusind tak til alle, som var med, og på glædeligt gensyn.

En stor tak til de fire trænere Ulrik Schmidt, Lars Vilandt, Lone Marcussen og Søren Tidmand.

Juniorcamp i januar 2023

Du kan snart tilmelde dig næste juniorcamp, der bliver i januar i Gentofte Curling Club. Oplysninger om træningsaktiviteter m.m. kommer.

Fotos: Søren Tidmand og Ulrik Schmidt.

Share