Ny uddannelse ser dagens lys: KLUB-Kompetencer

Uddannelsen KLUB-Kompetencer henvender sig til nye klubaktive samt eksisterende medlemmer, der gerne vil have viden om eller opgraderet deres kompetencer i forhold til klubarbejdet.

ER DU I MÅLGRUPPEN?Logo KLUBKom

JA! For KLUB-Kompetencer er et grundlæggende kursus og kræver derfor ingen særlige forudsætninger udover nysgerrighed omkring, hvordan du kan hjælpe til i forhold til din klubs udvikling.

DU FÅR:

  • Overblik over din klub
  • Værktøjer omkring kommunikation og styring af aktiviteter
  • Forståelse for og struktur på din funktion/position i din klub
  • Energi og redskaber til at få dine idéer gennemført

KLUB-Kompetencer indeholder både teori og praktiske øvelser. Der vil være stor involvering af deltagerne, og der arbejdes med de almindelige udfordringer, som klubber kæmper med til dagligt. Emnerne på dagen er:

  • Kommunikation
  • Ledelse – Dig som leder/tovholder
  • Udvikling – Fra ide til praksis
  • Bevidsthed – Foreningsforståelse

De første kurser er planlagt:

De bliver gennemført på begge sider af Storebælt, så vælg mellem:

  • Lørdag, den 18. marts 2017 i Silkeborg fra klokken 9.00 til 17.00.
  • Søndag, den 26. marts 2017 i København fra klokken 9.00 til 17.00.

Prisen for kurset er 500 kroner pr. deltager. DCuF giver et uddannelses-tilskud på 150 kr. så din pris er 350 kr.  

Deltagerprisen dækker kursusmaterialer, frokost og drikkevarer i løbet af dagen.

Sæt derfor X i kalenderen – allerede nu. Invitation med yderligere info vil følge medio februar.

Share