Kvindernes VM spilles i Calgary

Kvindernes VM spilles i Calgary

Oprindeligt skulle kvindernes VM være afviklet i Schweiz i marts. Pga. corona blev mesterskaberne udsat, og nu er der endelig fastsat ny dato og nyt spillested.

For ganske ligesom herrerne, bliver kvindernes VM spillet i Calgary, Canada, og World Curling Federation har offentliggjort, at første sten skal sættes den 30. april, mens mesterskaberne fejes til dørs 9. maj.

Inden mesterskaberne i Schweiz blev udsat havde Team Dupont kvalificeret sig til at repræsentere Danmark. Team Dupont består af Madeleine Dupont, Denise Dupont, Julie Høgh og Lina Knudsen. Holdet vil til VM være suppleret med en femte spiller.

Danmark går ind til VM med en aktuel 10. plads på verdensrangliste, så der skal en ekstra stærk præstation til, hvis det skal lykkes at slutte blandt de seks nationer, der kvalificerer sig direkte til OL i Beijing 2022.

Share