En ny sæson er over os og det betyder også, at der igen skal kæmpes om titlen som danmarksmester
i flere forskellige discipliner. Derfor udsendes her indbydelse til alle danmarksmesterskaber for
sæsonen 2022 – 2023.
Ved udsendelse af invitationen er der stadig lidt usikkerhed om datoerne og placering af
danmarksmesterskabet for Kørestols DM. Disse vil blive meldt ud hurtigst muligt når de er fastlagt!
Tak for forståelsen.
Mesterskaberne er fordelt således i sæsonen 22/23, hvilket vil fremgå af sæsonkalenderen snarest:
• (Hvidovre) – 18/11/22 – 20/11/22 – DM i Junior Mixed Doubles
• (Esbjerg) – 13/01/23 – 15/01/23 – DM i Mixed doubles kørestol & Senior DM
• (Ukendt) – 27/01/23 – 29/01/23 – DM i kørestol
• (Gentofte) – 03/02/23 – 05/02/23 – DM i Mixed Doubles
• (Gentofte) – 19/02/23 – DM Figur
• (Hvidovre) – 03/03/23 – 05/03/23 – DM Damer/Herrer
• (Hvidovre) – 10/03/23 – 12/03/23 – DM Junior
• (Gentofte) – 31/03/23 – 02/04/23 – DM Mix
Sæsonkalenderen kan ses ved at klikke her, hvor den vil blive løbende opdateret, hvis der er behov
for det. Som udgangspunkt er den dog fastlagt.
Held og lykke og god curling!
Mvh.
Turneringsudvalget, Henrik Holtermann og Mikkel Juul Larsen.
Læs hele invitationen til DM Sæsonen 2022-2023 med alle informationer.
Regler
Bemærk at der for nogle få år siden blev ændret en del regler:
• Holdene: man kan ikke i fremtiden eftertilmelde en 5. spiller. Skal man have en 5. spiller med,
skal tilmelding ske inden 1. runde i en turnering.
• Spillere:: dette afsnit udgår helt og vi følger WCF regler.
• Reserver: dette afsnit udgår helt og vi følger WCF regler.
• Udenlandske spillere: Generalforsamlingen har ændret dette til 2 år (beskrevet i supplerende
regler). De 2 år gælder i.f.t. det internationale mesterskab, og tilhørende danske
kvalifikationsturnering.
Bestyrelsen i Dansk Curling Forbund har vedtaget regler for ”Konsekvens ved afbud til
internationalt mesterskab”. Disse regler er indskrevet på sidste side i indbydelsen og kan
findes på DcUF hjemmeside.
Der er også fjernet andre afsnit, hvor vi i fremtiden følger WCF regler. Man vil på Curling.dk kunne
finde de redigerede supplerende regler og også de gammel supplerende regler.
HUSK: Det er det enkelte holds ansvar at sætte sig ind I reglerne.
I er meget velkommen til at sende spørgsmål til holtermann@curling.dk
WCF´s regelbog her: http://www.worldcurling.org/rules-and-regulations
Tilmelding
Tilmeldingsprocedure:
Jeres tilmelding skal indeholde navn, adresse og telefonnummer på alle spillere. Dette er et
krav fra WADA og WCF, der via forbundet skal kunne få fat på alle spillere, der kan komme til
at repræsentere Danmark ved et internationalt mesterskab. Den enkelte spiller skal derfor
være opmærksom på, at de kan få uanmeldt besøg med henblik på dopingkontrol både i og
udenfor konkurrencer.
Sørg herudover for at skrive klubber på!
Tilmeldingsblanket
Tilmelding skal sendes via mail til: holtermann@curling.dk
Tilmeldinger skal ske via vedlagte tilmeldingsskema (ligger også på forbundets hjemmeside).
• Tilmeldingsfrister og dato for udsendelse af spilleprogram:
Tilmeldingsfrister til de forskellige mesterskaber fremgår af vedhæftede skema. Jeres
tilmelding skal være modtaget inden tilmeldingsfristen!
I modtager en bekræftelse for modtagelsen – kontakt Henrik Holtermann på
holtermann@curling.dk, hvis du ikke har modtaget en bekræftelse efter rimelig tid.
Turneringsgebyr:
Din tilmelding er først gyldig, når tilmeldingsgebyret er indbetalt.
HUSK at anføre hvem og hvad der betales for (holdnavn og mesterskab)!.
Gebyret fremgår af vedlagte skema.
Din tilmelding er først gyldig, når du har indbetalt turneringsgebyret og har modtaget en
returmail med bekræftelse på din tilmelding.
Læs hele invitationen til DM Sæsonen 2022-2023 med alle informationer.
Scorekort:
Den ansvarlige dommer sørger for at der er scorekort.
Scorekort skal udfyldes med ”line-up” inden kampstart af begge hold. Ved manglende
scorekort, kan dommeren give jer startforbud.
Efter kampen skal scorekort afleveres til dommeren i udfyldt stand inkl. pointscore for hver
ende og underskrevet af skipperen for begge hold.
Det er det vindende hold, der er ansvarlig for at udfylde og aflevere scorekort.
Scorekort kan printes fra forbundets hjemmeside.
Repræsentant for Turneringsudvalget:
Vi vil tilstræbe, at der er en repræsentant for Turneringsudvalget til stede under alle
turneringer. Vedkommende vil være ansvarlig for afvikling af arrangementet. Skulle der ikke
være dette, vil dommeren have ansvaret.
Dommere:
Der vil være dommere ved alle stævner afholdt af DCuF. Det er værtsklubbens ansvar at stille
med dommer, men turneringsudvalget assisterer gerne med at finde en dommer, hvis klubben
ikke kan skaffe en.
Find al information om spillesystemer i DM invitationen.
Foto: Team Dupont, DM guld 2022.