I flere af de større curlingklubber er der fast juniortræning hver uge på forskellige niveauer, og i de mindre klubber er juniorer altid velkomne til at træne med sammen med seniorspillerne.
To gange om året afholder vi juniorcamps for alle juniorer på tværs af alder og kunnen. Dansk Curling Forbunds juniorcamps er ultimativ at deltage i, når man er ung curlingspiller.
Juniorcamp foregår over en weekend, hvor vi både træner teknik, fysik og taktik, men mest af alt går det ud på at lære hinanden at kende på tværs af klubberne og have en sjov curling weekend sammen. Du træner både teknik og bliver udfordret gennem sjove konkurrencer.
Vores næste juniorcamp er d. 21.-22. september 2024 i Hvidovre Curling Club. Læs mere om campen og tilmeld her.
Senere i sæsonen inviterer vi til juniorcamp d. 25.-26. januar 2025 i Esbjerg Curling Klub.
Hvert år afholder vi også Danmarksmesterskaber i junior curling, hvor alle juniorer kan deltage. På siden for DM turneringer læse mere om Junior DM i curling
Som juniorspiller kan det også være sjovt at deltage i begynderturneringen Kick-off Cuppen, hvor man spiller mod andre nye curlingspillere i alle aldre.
Fotos fra Juniorcampen september 2023 i Gentofte Curling Club, fotos: Søren Tidmand.