Øvelse 1 – skab distance

Tanker er “bare” tanker og følelser er “bare” følelser.

Der er super mange måder hvorpå man kan distancere sig selv fra sine tanker. Her er et par eksempler.

  • Tænk over en tanke som dukker op hos dig, det kan f.eks. være jeg er ikke god nok, jeg kan ikke ramme stenen, jeg er dum mm. Hold fokus på den tanke og registre hvad den gør ved dig og din krop. Prøv herefter at have tanken: lige nu tænker jeg, at jeg er dum eller ikke god nok. Hvad gør den tanke ved dig og din krop? Kan du mærke forskel?

Det kan give distance til den reelle tanke, at observere tanken udefra. Ved at distancere sig selv fra tanken, øver du dig i ikke at tage tankerne seriøst. Du registrerer tanken jeg er ikke god nok, men accepterer at det bare er ord, der kommer forbi i dit hovedet og intet andet.

  • Tag igen tanken som generer dig. Prøv først, at blive ved med at sige tanken inden i hovedet, hvad gør den ved din krop? Prøv nu at synge tanken med f.eks. Jingle bells.

Det er svært at tage tanken seriøst, når den bliver sunget. Læg mærke til, at du ikke har prøvet at fjerne tanken, eller prøvet at overdøve tanken med positive tanker. Vi har prøvet at se på tanken som ”bare” en tanke.

  • Tak hjernen. Når hjernen begynder at komme med de samme negative historier, så tak hjernen. Du kan takke for informationen, tak for at hjernen deler. Her skal man ikke være aggressiv eller sarkastisk men varm og humoristisk.
Share