Rekruttering

Hvis jeres klub gerne vil have hjælp til rekrutteringsaktiviteter og klubudvikling, men ikke ved hvordan I skal begynde, er I velkomne til at give udviklingskonsulent Mia Barrett et kald på 28346188 eller send en mail til: mia@curling.dk

Rekrutteringsaktiviteterne har til formål, at gøre forskellige målgrupper opmærksomme på curlingsporten. Derudover skal det give folk en mulighed for at prøve at spille curling, og finde ud af, om det kunne være noget for dem. Der er nogle overvejelser, man med fordel kan gøre sig, inden man laver rekrutteringsaktiviteter:

  • Det er vigtigt at overveje, hvilken målgruppe klubben gerne vil invitere indenfor.
  • Derefter skal man forsøge at forstå denne målgruppe – hvad har de af behov, og hvordan kan vi imødekomme dem? Altså, hvordan får I budskabet ud?
  • Overvej hvilke ressourcer klubben kan trække på for at tiltrække denne målgruppe. Er der nogen medlemmer i klubben, som har venner de kan tage med? Hvilke medlemmer har tid/mulighed for at invitere medlemmer indenfor og/eller stå for et arrangement.
  • Der skal lægges en plan for, hvordan man får budt denne målgruppen ind i sporten efter endt rekrutteringsindsats. Hvad rekrutterer man folk ind til? Hvem tager imod folk i klubben, og er der en procedure for hvordan dette gøres? Altså, har I fokus på den gode modtagelse?

Ideer til rekrutteringsaktiviteter

Klik på vores links til aktiviteterne og læs mere 🙂

Åbent hus/curlingens dag

Street curling event

Fej med farmor / Curl med bedste

Tag en ven med træningsaften

Share